Børn i et klasseværelse sidder ved borde med tallerkener og glas. Rummet er dekoreret med en krans med blade og frugter hængende fra loftet, og der er flere opbevaringshylder i baggrunden.
Logo for Brede Børnehave, etableret 1905, med en tegning af en bygning og en række figurer der holder hænder.

Dagligdagen i Brede Børnehave

Børnehavedagen er bygget op som en vekselvirkning mellem samvær i hele børnegruppen og livet på de enkelte hold.

Personalets mødeskema er lavet således, at vi på skift dækker ydertimerne i børnehavens åbningstid. Derfor kender og forholder vi os til alle børn og forældre.

Den helt tætte kontakt finder dog sted i vores primære børnegruppe, ”vores eget hold”. Vi synes, det er vigtigt at kunne begå sig og trives i begge former for samvær.

Desuden får børnene mulighed for at finde og vælge mange venner på denne måde. Børnehaven har tit børn, der følelses- og temperamentsmæssigt mødes på tværs af holdene, og der opstår venskaber, som vi respekterer og tager hensyn til.

Gentagelse og genkendelighed

I dagligdagen arbejder vi ud fra principperne om gentagelse og genkendelighed, idet det skaber tryghed for børnene. Vi har derfor valgt at have en fast ugerytme, hvor vi fx i en periode arbejder med ler eller akvarelmaling.

Eksempel på en ugerytme om formiddagen:

  • Mandag: Turdag.

  • Tirsdag : Kreativ aktivitet.

  • Onsdag : Rytmik, musik bevægelse.

  • Torsdag: Maddag.

  • Fredag : Havedag, ofte fælles hele huset. Der holdes møde og laves forberedelser, fx til næstkommende årstidsfest.

Gruppe mennesker, herunder børn og voksne, står i en cirkel omkring en blomsterdekoreret stang på en græsplæne i en park. Træer og en træplatform ses i baggrunden. Det ser ud til at være en udendørs event eller aktivitet i godt vejr.
    • Kl. 7.00 åbner en af pædagogerne børnehaven.

    • Kl. 7.30 møder den næste medarbejder. Mellem kl. 7 – 8 bliver alle børn modtaget i Legestuen.

    • Derefter åbner vi resten af huset i takt med, at flere børn og personale kommer.

    • Kl. 8.00 er hele stueetagen i brug. Vi siger godmorgen til hinanden og hjælper børnene til en god aflevering.

    • Kl. 9.00 samles alle børn, personale og de forældre, der har tid, i en rundkreds på Legestuen.

    • Et barn tænder lysene i midten og ugens eventyr, sange og fingerlege starter. Det er en kort koncentreret rundkreds, ca. 15 – 20 min., som alle sætter stor pris på.

    • Vi kan være op til 60 børn og voksne. Rundkredsen er både kulturformidling, fællesskab og et fælles læringsrum. Rundkredsen slutter med en sang og alle børn fordeler sig i deres respektive grupperum til dagens faste aktivitet.

    • Først spiser vi knækbrød og drikker vand. Herefter går hver gruppe i gang. Det kan være kreative aktiviteter, rytmik, maddag, udflugt, teater, sanglege og leg i haven.

    • Ca. kl. 11.30 samles børnegruppen igen til borddækning og lille samling, inden de sætter sig til bords.

    • Madpakkerne pakkes ud og de spiser sammen.

    • Når en stor del af børnene er færdige, sætter børnene deres glas og tallerken i opvaskemaskinen. Herefter begynder historielæsningen.

    • Børnene, der skal sove, går i soverummet ved 12-tiden.

    • Kl. 13.00-14.30 leger børnene i haven, hele året rundt i al slags vejr. Forår, sommer og efterår, er de ofte ude i haven resten af dagen.

    • Kl. 14.30 får børnene deres eftermiddagsmad med vand til. Om vinteren er vi inde de sidste to timer. Her sætter vi byggelege i gang og finder spil og tegnematerialer frem. Der er primært tale om rolige aktiviteter, da børnene på dette tidspunkt er ved at være trætte.

    • Børnene leger på tværs af grupperne om eftermiddagen.

    • Der er altid personale sammen med børnene, både ude og inde.Item description

    • Efter rundkredsen går skovgrupperne til deres rum og pakker sammen.

    • Der er afgang imellem kl. 9.30-10.00. Knækbrød spises på turen.

    • Grupperne kan i perioder gå til det samme sted, og i andre perioder har de forskellige steder de tager hen.

    • Ofte har de en strandtur om ugen, eller tager en tur til Vedbæk havn, hvor de køber fisk ved fiskerbådene.

    • På skovgruppernes maddage tilberedes maden altid over bål ved den nærliggende bålplads på engen.

    • De skal senest være hjemme kl. 14.00.

    • Om sommeren går de i haven og leger resten af dagen. Om vinteren er der eftermiddagsmad og leg indenfor.